Nyheder

Bestyrelsen informerer ....

Kommentarer

Lørdag deltog 3 spillere fra Syddjurs Skakklub i hurtig skak turnering i Aars, og sagt med det samme så var det med meget fine resultater. 

Noa Sinding, Knud Poulsen og undertegnede var taget turen nordpå for at dyste i de 7 runder.  

I Gruppe 5 vandt Noa imponerende alle sine 7 partier, og det i et et felt hvor han ratingmæssigt lå nummer 5. Flot flot resultat af Noa og en rating stigning på over 200 !!

Jeg selv var med i Gruppe 3 og fik en ønskestart med 4,5 point af 5 mulige, men i de sidste 2 partier måtte jeg desværre ned med nakken til et par unge talentfulde spillere fra Silkeborg og Ålborg. Men alt i alt et tilfredsstillende resultat fra min side.

Knud repræsenterede klubben i gruppe 2 og som en af de lavest ratede var der udfordringer nok for Knud.  Det v ar dog på ingen måde en for stor mundfuld for Knud, og han endte med 5 point, hvilket viste sig at være nok til 1. pladsen.  Ganske flot må man sige !

Alle resultater kan ses på dette link.      http://turnering.skak.dk/TournamentActive/Details?tourId=25871

 

.
Noa modtager præmie for den flotte 1. plads
.
Knud med 1. præmien i gruppe 2

 

 

Per Madsen

Bjarkes materiale fra 16. september vedr. Bondestruktur og Gennembrud er nu på vores hjemmeside under 'Teori og Undervisning'

Tak for den store interesse og tak til Bjarke for en interessant aften, hvor der kom mange gode spørgsmål og kommentarer.

 

De næste temaaftener er uge 41, hvor Henrik Friis har emnet 'Hvordan udvikler du dig mest effektivt'. 

I uge 42 kommer jeg selv på banen med 'Internet special'. 

 

Per Madsen 

 

Ved 65+ DM i Hurtigskak repræsenterede Knud Poulsen og Willy Møller Nielsen på bedste vis Syddjurs Skakklub. Gruppen på 28 spillede 8 runder med 4 lørdag og søndag. Der var 3 præmier + 2 ratingpræmier til spillere mellem 1700 - 1900 og 2 til spillere under 1700.

Det var så heldigt at vi var i hver sin præmiegruppe, Knud med 1697 var nr. 20, og Willy nr. 14 med 1833 af de 28. Vi lavede begge 5½ point. Knud vandt i næstsidste runde et godt parti over den senere turneringsvinder 2200 manden Svend Pedersen, Nørresundby, der ligesom Per Holst på 2. pladsen scorede 6 point. Knud lavede 3 af 5 i sine partier mod mesterspillere og Willy lavede 3½ af 5 mod mesterspillere.

Vi vandt begge vore ratinggrupper og en pæn ratingfremgang, Willy til 1890 og Knud til 1835.

 

Se også artikel på DSU hvor der står meget mere om de flotte resultater:

http://www.skak.dk/index.php?option=com_content&view=article&id=2484:seniordanmarksmestre-i-hurtigskak&catid=10:topnyheder&Itemid=148

 

Willy Møller Nielsen 

 

Syddjurs Skakklub havde 3 spillere med ved DM for ungdom fra 4-6 oktober i Køge, hvor der i alt
deltog 110 spillere.
I gruppen under 12 år havde vi Liv Frølund og Noa Sinding med og i denne grupper var der 7
runder og 25 deltagere, hvor af 4 havde over 1800
Begge kom lidt skidt fra start, men efterhånden som runderne skred frem gik bedre og bedre.
Liv scorede 3 point trods seedning som nr. 21, men havde uheldigvis trukket oversidderen
undervejs, så der smuttede 12 rating. Det blev til en delt 16. plads
Noa scorede 4 point og var seedet som nr. 12. Det gav en rating fremgang på 38 og en placering
som delt nr. 7.


I gruppen under 14 år havde vi Andrea Kongskov med og i denne gruppe var der 5 runder og 19
deltagere. Gruppen var meget stærk. Øverste havde +2100 og 11 havde +1600. Andrea var seedet
som nr. 16.
Andreas efter rating svageste modstander havde 1557 og dermed blev den forventede score på kun
0,3 point for de 5 partier.
Med resultatet 2½ point i de 5 partier fik Andrea en rating fremgang på hele 153 og en placering
som delt nr. 10.

Christian Jensen

Vores nye medlem Kjeld Ehlers har 8 bøger til salg i den populære serie 'Boost your chess' af Arthur Yusupov.

Pris for alle 8 er 1200 kr.

.

 

Holdturneringen 2019-20 ligger nu klar og kan findes her på siden under 'HOLDTURNERING'.
1. runde afvikles i uge 44.

Med en forventet score på ca. 1 af de 8 mulige, kørte vi til Randers tirsdag aften for at møde Randers 2. Det blev som forventet ikke let, da Randers er klart det bedste hold i gruppen. Jeg var 1. bræt og skulle møde Jannik Østoft med 1999 i rating. Jeg følte selv jeg var ret godt med, men en bedre springer mod min løber i en ellers lige stilling afgjorde partiet til Janniks fordel.  På de andre brætter fulgte jeg med i Per Lysholms parti. Per mødte Claus Andersen med 300 mere i rating, så der var heller ikke her tvivl om favoritværdigheden, men Per spillede et flot parti med nogle gode bindinger undervejs, og kunne trække sig ud af partiet med det ene point. Mere om bindinger og mange andre taktiske finesser på mandag, hvor jeg kommer og fortæller om emnet taktik.  Det var dog ikke det eneste point vi skrabet til os. Bent Pedersen kæmpede også bravt og fik et halvt mod Cristian Murmann, der også havde 300 mere i rating. Sidste halve point fik Kelvin fightet sig til. Kelvin havde æren af Thomas Bauder og stod faktisk ret godt med par mulige fribønder, men stillingen blev lidt kompliceret og partiet endte remis.  Med 2 point mod dette stærke Randers hold, et hold med ca. 300 eller mere i rating på alle brætter, er jeg ganske tilfreds med vores indsats.

Næste runde d. 18. november er ude mod SK1968's 5. hold.

Efteråret havde så sandeligt meldt sin ankomst denne mandag aften. Verner havde søgt tilflugt i en bilvask “in the middle of nowhere”, men vi fik ham bragt i sikkerhed i bilen, og drog videre vestpå mod det golde Hadsten. Stærk overmatchet og med en forventet score på kun 1,4 var der lagt op til en herredyst. På 1. Bræt var Andrea holdets eneste ratingfavorit, og hun efterlod på intet tidspunkt tvivl om, hvem der styrede partiet. Med de hvide brikker blev hun mødt med et forsøg på “dragen” fra modstanderen, der dog sikkert og struktureret blev kørt over, og da hun skulle til at bakke tilbage over ham, gav han klogeligt op.

Af en eller anden grund fik jeg selv fornøjelsen af at møde højestratede på 2. bræt. Allerede i 3. træk afslår hvid at gå ind i Budapest Gambit, men vælger i stedet at rykke d-bonden yderligere et felt frem til d5, herefter er resten teknik for sort. Verner var ude i et langt parti men kørte stille og roligt modstanderen træt, og udnyttede de taktiske muligheder der opstod i partiet. Med langt over 300 ratingpoint i forskel havde Liv klart den relativt største udfordring, der blev kæmpet godt, og langt hen ad vejen så det ud til, at det kunne blive aftenens eneste remis. Hvid endte dog med sejren til slut. Mod alle odds har vi således møvet os ind på en delt førsteplads.

Mvh Henrik Trolle

Fredag d. 8. november var der Børnekulturnat i Hornslet og denne gang med deltagelse af Syddjurs Skakklub.

Christian,Jan Riis og undertegnede var klar med bræt og brikker, og var alle spændte på hvor mange der ville komme forbi på biblioteket. Det viste sig dog, at ret så mange kiggede nysgerrigt forbi for at høre mere om spillet og klubben. Ikke nok med at vi udfordrede de besøgende med en skakopgave, men vi fik også uddelt vores skak-foldere til både børn og voksne.

 

.
Kl. 17.00 var spillene klar.

 

.
Christian i en duel med en af de besøgende.

 

Alt i alt en rigtig god aften med stor nysgerrighed og interesse for vores klub.

Per Madsen

Mandag d. 18. november skulle vi en tur til Århus for at møde SK 1968's 5. hold.

Vi er det hold med den højeste gennemsnits alder, nemlig 65, og som sædvanligt har SK et meget ungt dygtigt hold med i turneringen, denne gang med en gennemsnits alder på bare 21. Det er det facinerende ved skakken, der kan ung møde gammel. I modsætning til 1. runde mod Randers var vi denne gang favoritter med en forventet score på ca. 5 - 3 i vores favør, men helt så nemt gik det dog ikke.  Jeg spillede selv mod Casper F. Bunch på bræt 2 med de sorte brikker. Casper spillede meget tålmodigt og brugte megen tid på klokken. Jeg havde en idé om at han måtte blive presset på tiden på et tidspunkt, da jeg i en længere periode havde mellem 30 og 45 minutter mere tid end ham. Han virkede dog meget rolig og var jo egentligt nok i god kontrol med stillingen og det ebbede ud i en remis i en stilling, hvor jeg nok var lidt i underkanten.

På mine nabobrætter kunne jeg følge Carsten på bræt 1 og Bent-Ole lidt på bræt 3. Jeg synes Bent-Ole stod ret så presset i en periode, men lidt senere var det lykkedes ham at komme godt ud af presset og få åbnet spillet og partiet endte remis. Carsten spillede som sædvanlig frisk til, og hvad jeg kunne se, så var der ikke rigtig nogen af de 2, der fik et afgørende overtag og dette parti endte ligeledes remis. 

Ved de øvrige borde gjorde Per Lysholm det igen godt og slog Oscar Larsen. Kelvin og Kjeld Ehlers måtte dog begge ned mod lige spillere. Børge vandt fint og Bent Pedersen måtte nøjes med remis på bræt 8. 

Med slutresultatet 4-4 var det ikke helt godt nok, men vi må se om vi så ikke kan overraske og gøre det bedre mod deres 4. hold d. 9.december hjemme i Hornslet.

Mvh Per Madsen

 

Nu har vi spillet 2 kampe her på 1. Holdet

Den første på udebane mod Silkeborg spillede vi 4-4, Knud og Claus tabte, Henrik vandt, resten af os spillede remis.

Et godt resultat da vi havde en forventet på 3,5.

Anden kamp var mod VRS på udebane, langt hen ad vejen stod vi godt på alle brætter men endte med at tabe 4,5-3,5.

Ole og Henry tabte, Søren vandt og resten spillede remis.

Igen et ok resultat da vi havde en forventede på knap 3

 

Mvh

Søren

Syddjurs Skakklub var repræsenteret ved Andrea Kongskov (7.-8.klasse), Liv Frølund(5.-6. klasse), Tobis Juul-Madsen og Noah Emilius Richter-Bjerre – begge (3.-4.klasse). Noa Sinding måtte desværre melde afbud pga. hjernerystelse.

 

Alle spillede 8 runder

Andrea sluttede med 4,5 point, hvilket rakte til en 15. plads af de 30 deltagere.

Liv opnåede 4 point, som gav en 23. plads af de 47 deltagere.

Både Noah og Tobias sluttede med 5 point, hvis gav en 9. plads hhv. en 13. plads af de ialt 48 deltagere.

Noah var helt med i toppen men tabte desværre det sidste parti.

 

Alle resultaterne kan ses på https://skoleskak.dk/dm2019/

 

Bedste kreds blev igen i år Aarhus – billedet. Noah og Andrea må have gemt sig bagerst.

 

.

 

Mvh. Jens

Der er nu tilføjet 35 partier fra diverse holdkampe fra turneringerne 2018-2019 og 2019-2020. Det kunne have været yderligere 3, men evnerne til at få noget spilbart ud af noteringerne rakte desværre ikke ;-)

Vi vil stadig gerne publicere samtlige holdpartier, hvorfor holdlederne opfordres til LØBENDE at aflevere de indsamlede partier til Jan Præst.

Har du i anden sammenhæng spillet partier som fortjener publicering, så aflever også gerne disse :-)

Syddjurs Skakklub har tradition for et spændende Lynmesterskab og 2020 blev ingen undtagelse.

21 spillere deltog i mesterskabet som traditionen tro blev afholdt den første spilleaften i det nye år. Der blev spillet kvalifikation i 3 grupper med 7 spillere og de 4 bedst placerede gik i A-finalen og de resterende i B-finalen.

Kvalifikationen bød kun på mindre overraskelser så alle favoritterne sad klar i A da finalerne startede omkring kl. 21. Startplaceringer i A- og B-finalen var fundet ved lodtrækning.

B-finalens præmietagere blev 1. Carsten S. Pedersen 7 p. 2. Eigil Asanta 6 p. og 3. Andrea Kongskov 5 p.

A-finalen er de 3 forrige år blevet vundet af nye spillere som spillede deres første turnering i klubben og efter de første 7 runder ud af 11 lignede det, at dette mønster skulle gentage sig idet Knud Wæde med en god start havde 6½ af 7 mens de to nærmeste forfølgere Ole Friis og Willy Møller Nielsen havde 5 af 7.

De 2 næste runder bød på topopgør hvor Ole og Willy vandt over Knud og dermed lå lige på førstepladsen inden de 2 sidste runder. I sidste runde tabte Ole til sidste års Lynskakmester Jørgen Fog mens Willy bevarede heldet og skarpheden og vi undgik omkampe.

Ny Lynskakmester Willy Møller Nielsen med 9 point af 11. 2. Knud Wæde 8½ af 11 og 3. præmien til Ole Friis med 8 af 11. Tre af favoritterne Søren Dalgaard, Jørgen Fog og Claus Nørregaard sluttede tæt efter med 6½ point.

Alle resultater kan ses under 'Egne Turneringer'

WMN

 

Efter et svidende nederlag på ikke mindre en 8-0 til SK 1968's 4. hold i 3. runde skulle vi tirsdag d. 14. januar en tur til Skanderborg. Skanderborg 3 stillede op med et hold med bedre rating på samtlige brætter. Især på nogle af de nederste brætter var Skanderborg klare favoritter. 

Jeg selv på 2. bræt skulle møde Niels Chr. Christensen. Det blev faktisk hurtig noget rod, da jeg tøvede og ikke turde spille min plan fuldt ud. Jeg tabte og analysen viste, at havde jeg blot fulgt min plan, så havde der ikke været problemer. På 1. bræt var det igen Carsten der var i kamp. Det så ganske vildt ud og Carsten førte da også klart på materiale, men modstanderen havde på listig vis fået fuldt pres på Carstens konge og der var ingen vej udenom,  og så stod der hurtigt 2-0 til Skanderborg. Bedre skulle det gå for Jan Riis, Kjeld, Per Lysholm og Børge der alle fik remis. Ganske flot da vi faktisk var mest undertippet i nogen af disse partier. Kelvin og Bent Pedersen måtte desværre også ned med nakken, så det blev til 2 point mod deres 6. 

Næste kamp er hjemme mod Viby 2  d. 3. februar

Per Madsen

 

Så kom den første holdsejr endelig til 2. holdet, men det holdt lidt hårdt og blev mere spændende end nødvendigt synes jeg. Denne gang var det så de øverste brætter der holdt favoritværdigheden, men hvor det kneb lidt mere på de mellemste. Carsten fik et fint ½ point på bræt 1 mod Bjarne Jensen (rating 1859). Jeg selv spillede nok det bedste parti i denne sæson og spillede et sikkert point hjem mod Henrik Schrøder. Bent-Ole på bræt 3 var sidste mand i gang mod Eskild Ebbesen. Hvad jeg nåede at se og følge med i så det ud til at Bent-Ole havde ganske godt styr på spillet og han vandt sikkert.  Ikke så godt så det ud hos Jan og Kelvin. Jan var voldsom presset på tiden og kunne ikke helt se sig ud af presset og måtte desværre se sig besejret. I Kelvins parti så det længe ud til at Kelvin stod bedst, men på listig vis fik Mogens fra Viby hevet sejren hjem til sidst. Per Lysholm stod efter min mening fint i lang tid men måtte nøjes med remis.  Børge vandt hurtigt ret sikkert, mens Bent måtte nøjes med remis.  

Slutresultatet blev 4½ - 3½.

Næste og sidste runde er i uge 11 d. 9.marts hjemme mod Silkeborg 3.

 

Per Madsen   

Syddjurs Skakklub har fået doneret en lang række skak bøger

 

Jørgen Fog har doneret følgende til klubben:

 

Vishy Anand – My Best Games of Chess

John Nunn – John Nunn’s Best Games

Tour opening, middlegame and endgame play vol I og vol II

 

 

Per Lysholm har ligeledes doneret bøger:

.

 

 

Kjeld Ehlers har stadig 8 bøger til salg fra serien BOOST YOUR CHESS, men nu sat ned med 400 kr til 800 kr.

 

.

 

 

På bestyrelsens vegne vil jeg gerne sige en stor tak for de donerede bøger, som kan lånes i klubben.

 

Per Madsen

 

 

Kære klubkammerater

Vi har alle hørt om situationen med corona virus.
Dansk Skak Union har nu officielt sat "skak på pause" og har aflyst/udsat alle arrangementer til og med 15.april. Samtidig opfordres alle arrangører at følge denne linje.

Det gør vi også i Syddjurs Skakklub, så ingen skakaftener frem til 15.april.
Ingen ved hvad der sker i nærmeste fremtid, så om datoen rykkes yderligere og hvad vi vælger at gøre med de resterende kampe i den i gang værende turnering, generalforsamling osv kommer der besked om senere.

Bestyrelsen vil holde sig orienteret om såvel regeringens, Syddjurs Kommunes og Dansk Skak Unions anbefalinger og påbud.

Samtidig vil vi, når det bliver muligt forsøge at strikke en ny sæsonplan sammen.

Pas nu på jer selv!


På bestyrelsens vegne
Christian Jensen

Kære alle

På baggrund af situationen med Corona og et særligt hensyn til plejehjemsbeboerne på Syddjurs Skakklubs spillested (Rosengården) har bestyrelsen besluttet at aflyse “Femmeren” i 2020. Der var i skrivende stund fem tilmeldte, og alle har modtaget besked. Vi beklager meget, at måtte tage disse skridt og håber på jeres forståelse.

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Syddjurs Skakklub

Kære klubkammerater

Nu giver forsamlingsforbuddet og Dansk Skak Union os igen mulighed for at spille skak fysisk overfor hinanden.

Desværre er det så alligevel ikke muligt i vores skakklub, da vi ikke kan få adgang til vores spillelokale.

I Syddjurs Kommune er der overhovedet ikke adgang for foreninger og andre brugere af lokaler i kommunens lokalcentre. Syddjurs Kommune meddeler når det er muligt, men angiver ingen tidshorisont.

Vi har netop haft bestyrelsesmøde, hvor vi vendte situationen såvel med vores udfordring omkring adgang til spillelokale som de andre løse ender der skulle tages stilling til.

Vi har besluttet følgende:

Den afbrudte forårs EMT: Turneringen afbrydes med de kampe der er spillet dags dato. De spillede kampe bliver ratet, men der bliver ingen præmier.
Af dette følger det at der ikke kan spilles match om klubmesterskabet og derfor bliver vinderen af efterårs EMT ny klubmester.
Stort tillykke til Willy Møller Nielsen som dermed er ny klubmester.

Sommer EMT: Turneringen bliver desværre ikke afholdt i år.

Generalforsamling: Vi venter med at afholde generalforsamling til efter sommerferien. Så snart bestyrelsen kan komme med en dato udsendes der indkaldelse.

VIGTIGT!

Da der er uvished omkring hvornår vi kan få adgang til vores normale spillelokaler vil bestyrelsen indtrængende bede alle vores medlemmer om at hjælpe med ideer til hvor vi kan komme til at spille skak i Syddjurs Kommune og helst i Hornslet.
Det må gerne være gratis og der skal være plads nok i disse corona tider, passende borde og stole, fornuftigt lys, mulighed for at være der fra kl. 18,30-23,30 og meget gerne med plads til opbevaring af materialer.

De fleste kommunale lokaler i Syddjurs Kommune er omfattet af det såkaldte conventus-system til booking af lokaler.
Lån af disse lokaler giver os 2 hovedbrud. Man skal være ude af lokalerne så tidligt at der ikke kan afvikles holdkampe (og klubturnering med vores normale betænkningstid) og ansøgninger til sæson lån skulle være afleveret 15. maj.
Nogle af de eneste kommunale lokaler der ikke er med i dette system er lokalcentrene.

Bestyrelsen forfølger alligevel nogle af mulighederne i conventus-systemet i håb om at kunne få lavet en dispensationsaftale. Bl.a. sognegården i Hornslet.

Skriv eller ring gerne til en fra bestyrelsen hvis du har en ide.

Opfordring

Tilmeld dig til vores online turneringer.
Jo flere der deltager jo sjovere er det.
Bjarke Hellemann styrer disse turneringer.
Skulle du have spørgsmål omkring hvordan man kommer med så kontakt Bjarke på telefon eller mail. Lad være med at vente til sidste øjeblik da der på serveren der bruges til at spille på vil være en vis reaktionstid.
Bjarke har mobil 2964 4548 og mail bjarkeweiss@hotmail.com

Kære klubkammerater
 
Det er med stor glæde at jeg på bestyrelsens vegne kan informere om at Syddjurs Skakklub starter den nye sæson på mandag den 17. august kl. 19.00.
 
Vi starter med hurtigskak den 17. august og den 24. august.
For at lette rundelægningen til 1 runde må du gerne tilmelde dig på forhånd til Willy Møller Nielsen på mail willymn@gmail.com eller SMS på mobilnummer 50592461.
 
Der kommer snart indkaldelse til generalforsamling som bliver den 31. august, hvorefter der så starter klubturnering etc. Indbydelse kommer snart på DSU’s hjemmeside.
 
Alt er dog ikke som det plejer pga corona situationen.
 
For det første kan vi blive lukket ned med omgående virkning hvis smitte tallene forværres eller lokalcenteret rammes, men i går eftermiddags fik formanden endelig sendt de krav vi som foreningsbruger skal efterkomme på lokalcenteret.
 
Sammenholdt med krav fra DSU, sundhedsstyrelsen og Syddjurs Kommune SKAL følgende punkter overholdes:
 
1. Vi følger sundhedsstyrelsens, DSUs og lokalcentrets retningslinjer
2. Kom IKKE i klubben, hvis du har de mindste tegn på sygdom (ondt i halsen, løbende næse, tør hoste etc.)
3. Brug din sunde fornuft og tænk over dine handlinger
4. Hold afstand (min. 1-2 meter) især når der tales
5. Nys og host i albuen og væk fra andre mennesker. Kan du mærke det kommer, så søg væk
6. Sprit dine hænder grundigt af inden du sætter dig ved brættet, og når du forlader brættet
7. Sprit også gerne dine hænder af undervejs i partiet (f.eks. hvis der er risiko for at du har påført potentiel smitte på dine hænder)
8. Og vi gentager lige punkt 4 - hold afstand både før, under og imellem partier
 
 
Vær opmærksom på at kantinen IKKE er åben og du må ikke låne hverken en kop eller tallerken i køkkenet.
 
Vi ses på mandag!
 
På bestyrelsens vegne
Christian Jensen

Vi har fået en ny klubmester og på poppet/flabet vis kan man sige ”uden kamp”. Der blev ingen
vinder af forårs EMT’en pga corona nedlukning, så klubmester bliver dermed vinderen af efterårs
EMT’en i mesterklassen. Det virkede som om der bare ikke var modstand nok til at true Willy
Møller Nielsen i den turnering, hvor han var helt suveræn.

Et stort og fortjent til lykke med endnu et klubmesterskab..

 

 

 

Pbv. Christian Jensen

 

 

 

Årets spiller sæson 2019-2020

For efterhånden et godt stykke tid siden havde vi i bestyrelsen opgaven at finde årets spiller på dagsordenen. Det er et punkt som er dejligt at tale om. Der kommer jo nogle gode kandidater på bordet fra os alle med fine begrundelser og så skal der ”bare” sorteres og findes den helt rigtige, men sådan gik det ikke i år.

Alle havde 1 kandidat som man meget gerne så som den endelige udvalgte, det kunne ligne et hundeslagsmål, men da svesken kom på disken var der alt i alt kun 1 navn at tale om.

Den var ny, men bestyrelsen kom så hurtigt videre på dagsordenen.

Hvad kan man så sige om årets spiller.

Ja man skal jo være medlem, men det skete for efterhånden nogle år siden og årets spiller har allerede flere gange tidligere været lige ved at blive den endelige valgte.

En af parametrene er jo den spillemæssige udvikling og indsats på klubbens vegne. Her kan man se på en fin opadgående kurve, klart nok med lidt bump, men konstant opadgående tendens. Det kræver der arbejdes med skakken, men det bliver der i den grad også. Der bliver arbejdet seriøst med egen udvikling, men så sandelig bidrages der også i stor stil til glæde for alle klubbens medlemmer.

Der stilles næsten altid op til holdkampe, næsten skyldes at formanden har registreret 1 afbud til en udebanekamp i hukommelsen Afbuddet skyldtes vist nok en vigtig generalforsamling. Når man spiller så fightes der virkelig for holdet og klart nok dermed også for sig selv, men det er skønt for holdlederen og holdkammeraterne, at have en sådan spiller på holdet.

Personlig har jeg ikke tal på hvor mange velmenende ideer der er kommet fra årets spiller, men tallet er som sådan også ligegyldigt. Det vigtige er at man for klubbens skyld gider tænke over tingene og komme med konstruktive forslag igen og igen. For en bestyrelse er et sådant medlem af stor betydning, ja stor betydning burde ændres til kæmpe betydning, men årets spiller er altså ikke den der råber op og fører sig frem. Nej det foregår stille, roligt og ordentligt.

Årets spiller er også nem at omgås og hver gang der ser ud til at mangle et par hænder, ja så er der nærmest automatisk en mere der hjælper uanset om der skal stilles brikker op, ryddes borde væk, undervises eller at samtlige brikker skal sorteres.

Jo her er der tale om et rigtigt klubmenneske.

Årets spiller Henrik Friis.

 

På bestyrelsens vegne Christian Jensen

Holdturneringen 2020-21 ligger nu klar og kan findes her på siden under 'HOLDTURNERING'.

Vi har 2 hold med i denne sæson, 1 holdet spiller i Mesterrækken og 2 holdet spiller i D-rækken

1. holdet spiller deres første runde i uge 47, da de er oversidder i Runde 1.

2. holdet har start uge 44.

 

Bemærk venligst at de korrekte spille adresser skal findes i 'Turneringsprogram', som kan findes på dette link. Her kan du også finde 'Retningslinier for Corona'.

http://holdskak.skak.dk/TeamTour/Message?teamTourId=59&messageId=183 

 

Per Madsen

Efterårs EMT 2020, v. Willy Møller Nielsen

     Mandag blev det sidste parti i M og 7. runde i B1 afviklet så vi på trods af Corona bøvl lykkedes med at få spillet færdig.

     I Mester spillede Bjarke og Carsten en god turnering uden nederlag og det blev til 5,5 point til begge. Bjarke tog retten til at spille match om klubmester titlen til foråret,         da han fik 0,75 bedre korrektion end Carsten, men de deler 1. og 2. præmien.

     I Basis 1 blev Jørgen Esberg en sikker vinder med den usædvanlige score på 7 point af 7 mulige mens Nis tog 2. pladsen med 4. point.

     I Basis 2 blev Boe en sikker vinder med 6 point mens Kjeld tog 2. pladsen med 5,5 point.

     Tillykke til alle vinderne.

 

Aktiviteter den kommende periode.

 14. december bliver der undervisning ved Bjarke og Jan, men læs venligst det næste grundigt.

  • Du skal komme mellem kl. 18.45 og 18.55 og have mundbind/visir på.
  • Du må ikke gå ind i undervisningslokalet (cafeens store del) før der gives signal.   
  • Der vil være stillet stole op, som ikke må flyttes.
  • Placer dig på en stol og vælg plads fra midten og ud, så andre ikke skal gå forbi dig.
  • Der må ikke indtages noget spiseligt i lokalet.
  • Sprit af inden du går ind i undervisningslokalet.
  • Kantinen er lukket denne aften.
  • Drikkedunk etc. med vand må medbringes.

     De præmietagere fra efterårs EMT som er til stede vil modtage deres præmier.
 

 21.december Klubben kan ikke afholde juleafslutning og er lukket, der arrangeres muligvis en online turnering.

 
 28. december Klubben er lukket.

 
   4. januar 2021 Vi starter på forårs EMT.  BEMÆRK tilmelding senest 20. december!

 

P.b.v.  Per Madsen

 

Kære klubkammerater

Som skakspiller er man vant til at lave planer, som ofte må ændres.
Sådan er det også for vores klub pga covid19.

Der er aflyst i klubben indtil 4. januar, hvor vi forhåbentlig kan ses igen.

Den 4. januar bliver der afholdt den undervisning, som vi skulle have haft på mandag.

Forårs EMT starter den 11. januar og med ny tilmeldingsfrist den 4. januar, hvor vi forhåbentlig har mildere restriktioner.

På bestyrelsens vegne beklager jeg de mange ændringer med sæsonplanen, men vi har forsøgt så godt vi kunne og ønsker jer alle en glædelig jul samt et godt nytår.

Christian Jensen

Alle har nok regnet ud, at vi ikke kan mødes på mandag i skakklubben som planlagt pga covid19.

Nyeste udmelding fra regeringen medfører at planen nu er undervisning 8. februar og start på klubturnering 15. februar. Tilmeldingsfristen vil være på undervisningsdatoen.
Om datoerne holder denne gang er nok desværre tvivlsomt, men der skal nok komme en besked.

6. Hovedkreds har nu helt aflyst holdturneringen, så evt. kampdatoer bliver frie til alle medlemmer.

Præcis hvordan klubturneringen afvikles kommer til at afhænge af restriktionerne, især forsamlingsforbuddet.

Bestyrelsen vil prioritere vores klubturnering frem for ”Femmeren”, men vi ved ikke om der bliver plads til begge turneringer.

Der er igen mulighed for at spille skak online hver mandag aften.
Bjarke Hellemann styrer turneringerne og man kan altid kontakte ham for at få hjælp til at blive oprettet i vores gruppe.
Tilmeld dig gerne så tidligt som muligt.

Vigtigst af alt, pas på dig selv, så vi senere på året kan mødes fysisk i vores herlige klub.

På bestyrelsens vegne
Christian Jensen

Godt nyt. Klubben åbner igen 31. maj. Når vi ved mere om de detaljerede restriktioner m.m. vil vi udsende mere info.

 

Kære alle
 
Som overskriften siger, kan vi igen komme til at spille fysisk skak i Syddjurs Skakklub, men med restriktioner.
 
Først restriktionerne:
 
Du skal forevise coronapas ved ankomst, dvs at du er vaccineret eller har en gyldig negativ test.
Med mindre du er fritaget for brug af mundbind skal du medbringe et sådant. Det skal anvendes så snart du ikke sidder ned.
Vi skal ligesom sidst vi spillede sørge for at tørre borde af.
 
Der vil være uanmeldt kontrol dagligt på 1 af lokalcentrene i Syddjurs Kommune.
Overholder vi ikke restriktionerne vil vi ikke fremover kunne benytte lokalerne.
 
Det kan lyde som hårde regler, men vi skal passe på covid19!
 
 
Resten af sæsonen:
 
31. maj                   1-3 runde hurtigskak
 7. juni                    4-6 runde hurtigskak
14. juni                   Ordinær generalforsamling
21. juni                   Lukket pga formodet grillfest
28.juni                    Sommeråbent
 5. juli                     Sommeråbent
12. juli                    Sommeråbent
19.-23. juli              Sommer EMT
26. juli                    Sommerferie
 
 
Der kommer snart indkaldelse til ordinær generalforsamling og Sommer EMT.
 
Bemærk du bedes tilmelde dig til Willy på forhånd
 
På bestyrelsens vegne
Christian Jensen

 

Kære alle


Her er en lille status.

Fra nu af skal man kun vise coronapas når man kommer i klubben.


Vi har afholdt generalforsamling med den sædvanlige talelyst og ny i bestyrelsen er Ole Friis.

Vores nye bestyrelsessuppleanter hedder Jan, hhv Riis og Præst.

Alle øvrige poster var genvalg.


HUSK SOMMER EMT i uge 29

Allerede nu er en tredjedel af pladserne besat, så tøv ikke med tilmeldingen til Willy eller via hjemmesiden hos os selv eller DSU.

 

Frem til uge 29 holder vi sommeråbent, men først fra den 28. juni.

 

21. juni Lukket pga grillfest på lokalcenteret.

28. juni Undervisning v/Christian Jensen og frit spil / lynskak
  5. juli  Undervisning v/Bjarke Hellemann og frit spil / lynskak
12. juli  Undervisning v/Christian Jensen og frit spil / lynskak


I følge ny sæsonplan vil der blive afholdt lyn mesterskab i august, så lidt træning inden er vel en god ide.


Vi ses i Syddjurs Skakklub

Christian Jensen

Endelig en gang god skak i Syddjurs Skakklub igen !

 

Efter et 2020 præget af Corona nedlukning og stort set ikke megen skak i klubben, kunne Syddjurs Skakklub endelig invitere til lidt seriøs skak.  Med et pænt deltagertal på 36, hvoraf flertallet af spillerne kom fra andre klubber, så var der budt op til en masse god skak alle hverdagene i uge 29.

 

I Mesterklassen gik det ganske godt for de fleste af Syddjurs spillerne. Største overraskelse var nok Kai Washeims sejr over vores egen Claus i første runde. Kai kunne dog ikke helt leve op til 1 rundes flotte resultat i de resterende runder, men endte dog med 2 point i det skrappe selskab. Claus har bestemt spillet bedre turneringer og endte med lidt skuffende 2,5 point. Langt bedre gik det for de øvrige Syddjurs spillere idet Knud efter en lidt sløj start sluttede turneingen af med 3 sejre. Knud endte på 3,5 point og endte på en flot samlet 4. plads. Lavest ratet af de 16 i gruppen var Andrea Kongskov, men trods det gjorde hun det super godt og kunne slutte turneringen af med flotte 2,5 point og en samlet 8. plads. Allan Westenborg spillede nogenlunde som forventet og endte på 7. plads med en lille rating fremgang. Gruppen blev vundet af Dennis Hemdorff fra Nordre Skakklub.

 

I Basis 1 var der 10 spillere. Noa Sinding, Kjeld Ehlers og Per Lysholm var de 3 spillere der repræsenterede klubben. Der var dog ingen af disse der levede op til deres forventede, og alle måtte se en rating nedgang. Bedre held næste gang !  Vinder af gruppen blev med suveræne 5 point Brian Kristensen fra Viby Skakklub.

 

Sidste gruppe Basis 2 var der ligeledes 10 spillere. Vores nye medlem Frank Selling gjorde det rigtig fint og scorede 3 point og endte på en fin 3. plads. De øvrige Syddjurs spillere Bent Pedersen, Børge og Verner måtte se sig takke med tab på rating kontoen.  Jens Jørgensen fra Viby Skakklub løb med sejren i gruppen med 4 point.

 

Syddjurs Skakklub siger tak for den flotte deltagelse.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Hej alle

 

Der er pt. tekniske problemer med at opdatere kalenderen, så her har I den i en lidt anden form:

 

Dato    Uge  Aktivitet

02.aug 31   Sommerferie

09.aug 32   Hurtigskak 1-3 runder

16.aug 33   Hurtigskak 4-6 runder

23.aug 34   Lynskakmesterskabet

30.aug 35   1. r. Efterårs emt.

06.sep 36   2. r. Efterårs emt.

13.sep 37   3. r. Efterårs emt.

20.sep 38   Tema / opsamling

27.sep 39   4. r. Efterårs emt.

04.okt  40   5. r. Efterårs emt.

11.okt  41   Tema / opsamling

18.okt  42   Tema / opsamling

25.okt  43   6. r. Efterårs emt.

01.nov 44   1. r. holdturn. / emt opsaml.

08.nov 45   Tema / opsamling

15.nov 46   7. r. Efterårs emt.

22.nov 47   2. r. holdturn.

29.nov 48   Hurtigskak 1-4 / Tema

06.dec 49   Hurtigskak 5-8 / Tema

13.dec 50   3. r. holdturn.

20.dec 51   Juleafslutning

27.dec 52   Juleferie (lukket)

03.jan   1   Lynskakmesterskabet 2022

10.jan   2   1. r. Forårs emt.

17.jan   3   4. r. holdturn.

 

Per Madsen

 

Vi fik en ny lynskakmester i denne udsatte turnering. Bjarke Hellemann leverede en overbevisende indsats og vandt A-finalen med 10 af 11 mulige point.

For vi andre er det gode ved en udsat turnering at der ikke er så længe til den næste hvor vi så kan prøve at genvinde fodfæstet.

Skemaerne fra turneringen kan ses på hjemmesiden under egne turneringer.

Der er præmie til de 3 bedste i A-finalen og de 2 bedste i B-finalen. Bestyrelsen laver en præmieuddeling ved en passende lejlighed.

 

Willy

Skak i dagtimerne på Rosengården, Tingvej 22 Hornslet

Har du tid og lyst til at spille skak i dagtimerne, er der mulighed for dette

 

Torsdage fra kl. 9.00 til ca. 12.00

 

I perioden fra 14. oktober 2021 til 31. marts 2022.

 

Kan du ikke spille skak, men har lyst til at lære det, er der også mulighed for det.

 

Der spilles partier og analyseres tidligere partier i den bagerste del af Cafeen på Rosengården.

 

Vi låner Syddjurs Skakklubs gode materialer at spille med.

 

Mød op eller tilmeld dig.

Kontaktperson og tilmelding: Willy Møller Nielsen mail: willymn@gmail.com tlf. 50592461

Holdturnering 2021-22 ligger nu klar, se mere under Holdturnering.

Turneringen begynder i uge 44.

1. holdet spiller hjemme mod Skanderborg 3
2. holdet spiller hjemme mod Silkeborg 3
3. holdet spiller ude mod Hørning

God turnering til jer alle.

Per Madsen

Så kom vi endelig i gang med holdturneringen 21/22.

Silkeborg havde problemer med fremmødet, da de manglede 2 spillere fra start, så både Noa og Bent-Ole måtte vente utålmodigt.

Efter knap en time kom Bent-Ole's modstander, men Noa's mødte aldrig op !!.

På bræt 1 havde Knud Poulsen sort mod Kim Christensen. Længe så det ud til at ende remis, men med en masse bønder på hver side lykkedes det alligevel Knud at få en bonde vekslet til en dronning og Kim måtte opgive.

Jeg selv havde bræt 2 og måtte tage til takke med et ½ point, hvilket nok var fint nok for mig.  Bent-Ole med en time mere på klokken fra start spillede remis. På bræt 4 sad Jan Præst med hvid. En slags comeback til Jan efter et par års pause, men det var nu ikke til at se, at det var længe siden han havde rørt ved brikkerne, da han vandt.

Det længste parti stod Per Lysholm for på bræt 6, og så vidt jeg lige kunne se så stod Per ret godt, men noget må være gået galt, da det endte med 1 point til Silkeborgs Steen Konradsen. 

Boe Larsen fortsætter sit gode spil og vandt over Flemming Jepsen på bræt 7.  Børge tog en fredelig remis på 8. brættet.

Alt i alt en rigtig god start for os, da slutresultatet 5½ - 2½ kunne noteres på holdkortet.

 

Næster gang vi spiller er mandag d. 22. november kl. 19.00 ude mod SK 1968 6.

 

Per Madsen

Som holdleder har jeg kigget på de deltagende hold i vores jævnbyrdige gruppe.

Vi er seedet som nr. næstsidst, så med de sædvanlige optimistiske briller synes målet at være, at lave udelukkende smalle sejre, men det bliver meget svært at nå dette mål.

Det var ikke meget jeg havde tid til at se undervejs, men det så først fint ud, så lignede det et nederlag, men endte godt med mindst mulige sejrcifre 4½-3½.

 

Bræt 8: Andrea debuterede på 1. holdet og fik en væsentlig lavere ratet modstander pga afbud. Aggressivt åbningsspil hvor modstanderen lavede en fejl førte til en meget sikker gevinst efter fint håndværk.

 

Bræt 7: Der var et sent afbud fra Ole, men heldigvis trådte Allan til med kort varsel, mange tak for det.

Det lykkede fint for Allan at få en stillingstype som han godt kan lide med ”ubalance” på brættet og mulighed for finurlige ideer. Desværre gik der noget galt, for Allan måtte kapitulere. Den præcise årsag så jeg ikke.

 

Bræt 6: Jeg selv mødte en modstander som jeg har spillet mod mange gange. Det blev en unormal variant i skotsk, hvor jeg havde en mindre fordel og fordel på uret! Desværre valgte jeg den forkerte plan, brugte for meget tid og stillingen endte nærmest lige og remis.

 

Bræt 5: Willy havde en for ham ”dejlig rodet stilling” så jeg var optimistisk, men næste gang mit blik faldt på dette bræt stod Willy til tab, hvilket det også endte med.

 

Bræt 4: Knud vandt relativt hurtigt og jeg må erkende at jeg ikke så hvordan det skete.

 

Bræt 3: Bjarkes parti virkede det svært at vurdere når man bare kigger forbi brættet. Efter et par timer lignede det i mine øjne en remis selvom Bjarke havde en merbonde, da der var dronninger på brættet. De blev byttet af og så var vejen banet til en fin gevinst.

 

Bræt 2: Henriks parti så fint ud i starten, men mørke skyer trak indover brættet, da Henriks løber på de sorte felter var låst bag egne bønder. Der blev kæmpet bravt og det lykkedes Henrik at låse stillingen og dermed blev partiet remis.

 

Bræt 1: Skanderborg havde også her en reserve. Claus fik fornøjelsen af at møde Jackie som ”kun” har 2367 i rating. Det blev et meget meget langt parti. Claus spillede virkelig godt og uden at have spurgt tror jeg, Claus en overgang i slutspillet gik efter gevinst. Det hele endte remis, men det var virkelig flot og sikkert spil af Claus.

 

Næste kamp bliver 22. november på hjemmebane mod Viby 1.   

 

Christian Jensen

 

Mandag var 2. holdet en tur i Århus for at møde det unge SK 1968´s  6. hold.

På papiret var vi storfavoritter og med en gennemsnits rating på ca 1475 og deres på ca. 1200, skulle man jo umiddelbart tro det måtte blive en smal sag.

Men nej, vi blev alvorligt klogere.

 

bræt 1 mødte Jørgen Esberg den unge Alexandru Pirtac. Efter Jørgens eget udsagn stod han i overvægt med de hvide brikker langt hen i partiet, men i den sidste del af partiet viste Alexandru sit talent, skarpe spil og præcise udmanøvrering af Jørgens hvide brikker. 1 point til SK 1968.

 

Bræt 2 hvor Knud stillede op med de sorte brikker mod Oscar Staun, så det ret lige ud langt hen i partiet. Knud lod sig dog ikke nøjes med et remis parti og kæmpede bravt. Som i Knud´s første runde mod Silkeborg var der igen en del bønder i slutspillet, men med mere pres på fra sorts side sikrede Knud os 1 point. Godt kæmpet ! 

 

Jeg selv havde hvid mod Noah Paludan på bræt 3.  Jeg spillede raskt til og havde halvvejs god tid på klokken. Men som I jo nok alle ved, så er det aldrig helt så nemt, selvom man har noget højere rating end modstanderen. Jeg fangede en af hans bønder, uden at det dog gav mig speciel megen fordel. Den lige stilling kompliceredes lidt og Noah overså min mulighed for at vinde en løber. Herefter var det bare fuld koncentration og jeg kunne hive hele pointet hjem.

 

Bræt 4 med Bent-Ole med sort, synes jeg sort fik en ret så åben konge stilling uden at få rokeret. Hvid med Wadie som brik-flytter stod ret solidt, som jeg kunne se det fra nabo-brættet. Jeg havde jo travlt med at vinde og kunne ikke helt følge med resten af partiet. De enedes om remis.

 

Nis var denne gang med som reserve på bræt 5. Længe så det lige ud, men da jeg kiggede senere var Nis nede med en løber med 2 bønder til hver. Det var ikke helt nok til remis og SK´s Metteline fik pointet.

 

Bræt 6 med Per Lysholm mod Jens Emil fulgte jeg også lidt fra sidelinien. Synes Per faktisk havde god kontrol hele vejen igennem og han kunne da også trække sig sejrrigt ud af partiet med de sorte brikker. Solidt spil af Per.

 

bræt 7 hvor Boe have de hvide brikker gik det knap så godt. Liva kom ca. 30 minutter for sent, men det var dog åbenbart ikke en hindring for hende og hun kunne trække sig ud af partiet som vinder.

 

Børge på bræt 8 med sort mødte Noah Nørholm. Det gik dog desværre heller ikke her som forventet, målt på rating tallet, og Børge måtte se sig besejret.

 

 

Vi mødte nogle unge og dygtige talenter fra SK 1968 og måtte skuffende se os besejret 4½ - 3½.

Nemmere bliver det sikkert ikke næste gang, da vi skal møde SK´s 5. hold.

 

Spillested og tid er hjemme mandag d. 13. december kl. 19.00

 

Per Madsen

Vi havde tidligt afbud fra Ole, men heldigvis kunne Allan igen træde til.
På selve kampdagen blev Bjarke ramt af sygdom og her trådte Noa til med kort varsel.
Dejligt med hjælpsomme klubkammerater.
 
Ser man på den forventede score, så var vores på 2,08, så vi var ikke ligefrem favoritter.
 
Selve partierne så jeg ikke meget af, da jeg var klistret til stolen, hvor jeg blev trænet voldsomt i beregninger.
 
Vi tabte med hele 6-2, men det var trods alt ikke værre end den forventede score.
Vores reserver udgjorde 25% af  holdet og scorede 25% af holdets score, så det var der ikke noget at sige til.
 
Jeg ved Andrea mente hun burde have vundet og jeg selv ærgrer mig endnu over det træk der væltede læsset, men det er på brættet at partiet afgøres og der må vi erkende, at vi ikke klarede os bedre end til 2 point.
 
Vi må prøve at få gang i gevinsterne til næste kamp som bliver holdets sidste hjemmekamp.
 
Datoen er 13. december mod Åbyhøj 1
 
Christian Jensen


Det plejer at være meget jævnbyrdige kampe når disse hold mødes.
I år var ingen undtagelse.
Desværre måtte Aabyhøj inden start beklage, at de kun kunne stille med 7
spillere. Dette betød at Andrea ikke kom i kamp på bræt 8 og at der stod 1-0 til os fra
start.


På 1. bræt så det ud til at Claus kom skidt fra åbningen. Da jeg første gang
kiggede på brættet lignede opstillingen næsten en ruin. Kort efter var der tab
af officer og partiet.


På bræt 2 kom Henrik med hvid også lidt skævt fra start. Kom med hvid til kun
at have brikker på de 3 nærmeste rækker, så terræn havde modstanderen nok
af. Henrik kæmpede bravt på den snævre plads og fik på elegant vis drejet
stillingen så der var nærmest fint spil for hvid. Under analysen viste det sig at
Henrik kunne vinde en officer med sin dronning, da modstanderen ikke kunne
slå igen pga mat i bunden. Der var på det tidspunkt ikke så meget tid at gøre
med så det blev ikke set. Derefter var det en klar remis.


Bjarke kom på bræt 3 ud i et kompliceret parti, hvor jeg ikke kan udtale mig
om andet end slutstillingen. Modstanderen truede med at fjerne de arme sidste
rester af undermunden i Bjarkes kongestilling, men det var Bjarkes tur til at
trække og i den anden ende af brættet stod modstanderens ensomme konge
og kunne vælge mellem trækgentagelse eller mat. Bjarke kunne vælge at
forsøge selv at overleve og dermed måske vinde, men der var pæn risiko for i
så fald at tabe, så der blev trækgentagelse og en remis.

 

På bræt 4 spillede Knud og jeg må sige det er længe siden jeg har set et så flot
gennemført angreb. Måske var der et par forbedringer for modstanderen, men
et godt råd herfra er: Pas på med at spille siciliansk mod Knud, han er farlig,
meget farlig!
En flot gevinst til Knud.


Willy havde bræt 5 og det var nok det parti jeg så mindst af. Det blev remis og
var vist aldrig over remisgrænsen.

 

Jeg selv havde hvid på bræt 6. Det blev skandinavisk så jeg brugte ikke rigtig
noget betænkningstid de første træk. Pludselig kom der så et løbertræk jeg
aldrig havde set før. Der var reelt 6 muligheder der skulle regnes på. Det tog
30 minutter, men så havde jeg fundet computer svaret og en efterfølgende
plan, hvor modstanderen i nogle træk hele tiden kunne risikere at ”vælge forkert”.

Det gjorde han ikke, men den hvide åbningsfordel var ifølge computeren fordoblet.

Jeg var også godt tilfreds, men i stedet for at fortsætte
med aktivt spil, kom der så 1 slapt og unødvendigt konsoliderings træk. Vupti,
så var der fluks en død remis efter en stribe nærmest tvungne afbytninger af
officerer.


Ole kom på bræt 7 bagud med en bonde. Hvordan det skete ved jeg ikke,
men Ole havde en meget velplaceret løber. Sidst på aftenen byttede Ole så
løberen med hvids springer, hvilket gav hvid en dobbeltbonde, men for Ole
mere vigtigt kom der angrebsmuligheder mod kongen. Jeg så ikke
afslutningen, men partiet endte remis.


Resultat 4½-3½


Christian Jensen

Sidst vi mødte SK 1968 var det mod deres unge 6. hold og som bekendt var det ikke den helt store success.

Denne gang var det mod SK´s  5. hold hjemme. Man skulle jo så tro, at det ikke ville blive nemmere end da vi var på besøg hos dem, men det gik heldigvis resultatmæssigt anderledes.

 

Jørgen Esberg på bræt 1 med sort mod Christian Korsgaard så ud til at være ganske lige fra start til slut, og partiet endte dog også med en fredelig remis efter min vurdering.

 

Bundsolide Knud på bræt 2 fortsatte den gode stime og vandt over Kurt Simonsen. Knud spillede tålmodigt, og igen med nogen stærke bønder i slutspillet.  Knud er nu på 3 af 3, så der er bestemt intet at være utilfreds med her :-).

 

På dette link er der en top 20 over pointhøst i gruppe 3.  https://holdskak.skak.dk/TeamTour/Table?teamTourGroupId=364&teamTourId=73 

 

3. brættet var jeg sort mod Modesto Hernandez Campanioni. Jeg stod ganske enkelt ret så håbløst i åbningen, da jeg spillede alt for defensivt og passivt. Efter hård kamp og lidt tøvende spil fra hvid, kæmpede jeg mig ret godt tilbage i partiet og kunne måske endda ved korrekt spil have vundet. Men fint nok med et halvt, og føler jeg er ved at få banket lidt af Corona-pause  rusten af - så længe det varer :-(

 

Bent-Ole på bræt 4 skulle op mod Per Rasch. Hvad jeg kunne se stod Bent-Ole ret fornuftigt i første halvdel, men det blev kun til et halvt. 

 

Der var debut til Jan Riis på bræt 5. Jeg så en del af afslutningen af partiet, og uden at fornærme Jan, kan jeg vel godt tillade mig at sige, at det ikke så alt for godt ud. Jan måtte desværre ned med nakken mod den stærkere Poul Erik Flarup. Det skulle vise sig at det blev det eneste nederlag til os.

 

Bræt 6 med Per Lysholm med hvid mod Kasper Skov-Nielsen, så ret så overbevisende ud for hvid i langt største delen af partiet. Jeg var egentligt ganske sikker på at Per kunne fortsætte sit gode spil i holdturneringen og vinde dette parti, men noget må være gået lidt galt og partiet endte remis.

 

Bræt 7 og bræt 8 tager jeg under en, da jeg ikke så meget af partierne, dog kun at både Boe og Børge stod ret overbevisende i starten.  De blev begge forholdsvis hurtigt færdige og begge med et helt point.  Godt spillet !!

 

Slutresultat blev 5-3 til Syddjurs 2

 

Næste gang vi skal spille er i uge 3 hjemme mod VRS 2. Lad os håbe Coronaen ikke sætter en stopper for det.

 

God Jul og godt Nytår

Per Madsen

Jeg kan ikke mindes tidligere at have haft så mange afbud til en holdkamp, men det lykkedes at blive 8 spillere til kampen.
På forhånd siger ratingtallene, at vi skal score 2,27. Det ligner en stejl bakke.
 
Jeg må jo erkende, at jeg praktisk talt intet så af partierne.

 

Min modstander trak vanvittig hurtigt. Efter 15 træk havde han 6 min. mere end da vi startede.

 

Jeg så dog, at første mand der var færdig var Kai, som spillede remis. Dejligt med point fra en reserve.

 

Dernæst vandt Bjarke, så det var jo skønt. Jeg aner ikke hvad der skete.
 

Jens spillede mod vores tidligere medlem Leif Nørholm. Dette parti blev remis. Igen point til en reserve.

På dette tidspunkt fik jeg kigget kort på nogle partier. Ved Knud kunne alt ske, men Andrea havde måske fat i noget. Desværre så det skidt ud ved eget bord. Jeg havde absolut intet for tab af kvalitet og Willy havde misset en bonde og samtidig så det ud til modstanderen var på vej ind i Willys forsvar.

Noas parti nåede jeg ikke at se på denne hurtige rundtur, men kort efter havde han vundet. Sådan! En gevinst til en reserve.
 
Andrea spillede sig fint til gevinst, så nu havde vi 4 point.
Lige omkring kl. 23 måtte jeg så opgive og kort efter gjorde Willy det samme.
 
Nu manglede kun Knud og lige inden jeg gik ind til analyse, så jeg kort på det sidste parti.
Det så meget lige ud i mine øjne, uden dog at være en helt død stilling.
 
Partiet endte remis og vi hev en sejr hjem på 4½-3½.
 
Stor tak for hjælpen til reserverne og tak fordi der blev kæmpet så bravt.
 
Vores sidste kamp bliver i Silkeborg mandag den 14. marts, hvor vi skal møde hjemmeholdet.
Husk at rette i din kalender da kampen jo er flyttet.
 
Christian Jensen

Vores 4. runde holdkamp var hjemme mod VRS 2.  På samme tid var 1. holdet på besøg hos VRS 1, hvor de overraskede med det flotte resultat  og gevinst på 4½ - 3½.  Så der var noget at leve op til.

 

VRS havde et afbud kort før matchen, så Børge kunne blive hjemme. 1-0 til os.

 

7. brættet med Boe så ret hurtigt ikke så godt ud for Boe. Han var presset forholdvis hurtigt og måtte ned med nakken mod Peter Schleisner.

 

Per Lysholm på bræt 6 mod Erik Hjorth så ganske lige ud og Per fik en remis.

 

bræt 5 var Jan Riis godt spillende og hev 1 point hjem mod VRS's holdleder Poul Guldbæk.

 

Bræt 4 med Bent-Ole med hvid mod go'e gamle Hans Jørgen Mikkelsen endte remis. Synes det så kritisk ud for Bent-Ole i begyndelsen af partiet, men måske jeg ikke så alle detaljerne rigtigt.

 

Jeg selv på bræt 3 mødte Thor Kejser. Jeg fik hurtigt en dårlig åbning, som jeg aldrig fik indhentet. Thor spillede sikkert og uden fejl og tog hele pointet.

 

Knud på bræt 2 havde dagens lægste dyst. Jeg så kun den sidste del af partiet, hvor VRS' Mads Emanuel Nielsen var voldsom presset på tiden. Han nåede dog på et hængende hår træk 40. Mads kæmpede bravt med et par stærke træk, hvor Knud nok ikke kunne gøre så meget end at få partiet i remis. 

 

Vores bræt 1 Jørgen Esberg have de sorte mod Jørgen Rasmussen. Så kun ganske lidt af partiet, der endte remis.

 

Slutresultat 4-4

 

Sidste runde i denne sæsons holdturnering er ude mod Skanderborg 4 tirsdag den 1. marts.

 

Per Madsen

 

 

 

 

 

 

Tirsdag skulle vi den lange tur til Skanderborg for at spille sidste runde i denne sæsons holdturnering..

Skanderborg 4 var vores modstander og på papiret var de svage favoritter.

 

1. point fik vi ganske let på bræt 8, da Børges modstander ikke mødte op.

 

Bræt 7 så ret hurtigt ikke så godt ud for Boe med de hvide brikker og Boe måtte kapitulere.

 

Kelvin var med på afbud og førte de sort brikker til en sikker sejr på bræt 6

 

Endnu en reserve var med idet Eigil Asanta stillede op på bræt 5.  Det blev et langt langt parti med næsten 100 træk. Det var Eigil med de hvide brikker. I slutspillet havde Eigil springer og 2 bønder mod sorts tårn, men det var dog svært at se det kunne blive andet end remis sådan som brikkerne var placeret til sidst. 0,5 - 0,5.

 

Per Lysholm på bræt 4 stod vel egentligt ganske fornuftigt langt hen af vejen, men til sidst og i tidsnød hang det ikke længere sammen. 1 point til hvid.

 

Jeg selv havde de hvide på bræt 3. Jeg stod ret hurtigt lidt i overvægt. Min modstander mistede en bonde i midtspillet og senere endnu en. Sort opgav derefter og 1 point os.

 

Bræt 2 med Knud ved brættet gik igen rigtig godt. Knud vandt i sikker stil. Knud har spillet rigtig godt holdskak denne sæson. Knud har scoret 4,5 af 5 mulige.

 

Jørgen Esberg fortsætter den gode form. Undervejs så det lige ud på bræt 1, men noget må være gået helt galt for sort, da Jørgen pludseligt stod med flerer bønder end sort.  1 point til Jørgen.

 

Slutresultatet blev en sejr på  5,5  -  2,5  til os.

 

Alt i alt en god sæson hvor vi endte på en flot 2. plads.

 

Jeg vil gerne sige tak til alle spillerne og især en stor tak til de reserver der har stillet op når vi var i nød.

 

Per Madsen

Vi kendte præmissen på forhånd. For at frafriste Silkeborg 2. pladsen skulle vi vinde med 5½-2½.

 

Det virkede på forhånd svært, men dog ikke helt utopisk.

 

Skæbnen ville så, at formanden til sidst skulle vinde for at vi kunne blive nummer 2.

 

Inden da have Willy og Andrea sikret sig gevinster og Søren, Henrik og Bjarke remis.

Knud P. have på det tidspunkt tabt.

Det så jeg ikke meget af da mit parti var kompliceret og langt.

 

Jeg var så bagud med en bonde, men med alle tårne og ulige farvede løbere.

Der var flere døde remis muligheder, men det kunne klubben ikke bruge, der skulle kæmpes og tages chancer med risiko for tab.

Der opstod en mulighed for formanden at sætte sin løber i slag, med skumle bagtanker. Blev den ikke slået ville der være angreb og bondegevinst, men den blev naturligvis slået og så blev der tvangsmæssig byttet løbere og et tårn, men nu var der et aktivt tårn til formanden og et passivt til modstanderen.

Samtidig havde modstanderen 4 bønder (heraf en dobbeltbonde) mod 2 på den ene fløj og Jeg havde nu 3 bønder mod 2 på den anden fløj, som var væk fra kongerne.

Ca. 1 time senere var det sidste udkald for remis, men der var dog en lille chance for gevinst.

Ved at lave et dårligt kongetræk kunne modstanderen måske lokkes til at gå frem og tage oppositionen. Det ville medføre jeg kunne lave et snedigt tårntræk som truede den enlige bonde, som ville være umulig at dække, men samtidig kunne modstanderen bare slå en bonde og komme bag ved den sidste bonde på fløjen. Det sjove var at pga bøndernes stilling ved kongerne kunne jeg så sætte mat.

Modstanderen skabte dog bare plads til kongen i stedet for og så var partiet tabt.

Modstanderen havde ikke set matten, men ville bare skabe sig en bonde afvikling, men endnu værre var det at jeg på det mest komplicerede sted i partiet, da bonden blev tab,t kunne have vundet en let officer, idet modstanderen lavede en grov fejl. Det var heller ikke et træk jeg havde regnet på, men jeg ”så omgående” at jeg ville vinde en bonde, men desværre var metoden jeg valgte dårlig, så jeg selv tabte en bonde i stedet for.

Vi var tæt på med en sejr på 4½-3½, men sådan kan det gå.

 

Konklusion: Vi var seedet til at blive nr. 5 af 6 og endte på 3. pladsen med 4 sejre i 5 kampe.

Det må være godkendt.

 

Jeg vil gerne som holdleder sige tak til alle dem, der gennem hele sæsonen stillede op når der manglede folk. I tog en for klubben, så der lyder stor tak til Allan Westenborg, Noa Sinding, Jens Tejlgaard, Kai Washeim, Søren Dalgaard og Knud Poulsen.


 

Christian Jensen


 

Pga covid19 blev der ikke kåret en årets spiller ved sidste generalforsamling, men nu er det tid igen.

Som de fleste af jer ved, er der flere typer af begrundelser for valg af årets spiller.

Vi havde en endog meget lang dagsorden den aften vi skulle beslutte hvem der skulle kåres i år.

 

Det var så ikke dette punkt der tog tiden, for det var ligesom på vores alles læber hvem det skulle være. Navnet gik igen hos os alle, så vi gik hurtigt videre til næste punkt på dagsordenen.

Men hvem er det så?

 

Vi taler om et efterhånden mangeårigt medlem som hører til blandt de trofaste deltagere til alle klubbens arrangementer.

Det er også en person, som det for enhver siddende bestyrelse, er meget rar at have mulighed for at spørge om hjælp til at løse en opgave.

Der findes nemlig kun et svar når man spørger. 

Det svar er: Ja selvfølgelig, det skal du ikke tænke på mere, det ordner jeg.

 

Der har været hjælp ved holdkampe, der bliver inden start på en klubaften flyttet borde, stillet bræt og brikker op, der hentes demobræt til underviseren.

Stille og roligt er posten som fast hjælper med kantinen også kommet på tavlen og under coronaen blev der hver aften sprittet borde, stole, lyskontakter, dørhåndtag osv 

 

I år kårer vi et super klubmenneske.

Jeg behøver næsten ikke nævne navnet, men

Giv en stor hånd til Bent Pedersen.


 

 

Christian Jensen

 

Mange gange ser man at partierne i sidste runde af en turnering
bliver afsluttet ret tidligt på aftenen, men det var ikke lige
tilfældet her. Det blev en kamprunde i alle grupper.


I Mester kæmpede Claus for at vinde partiet og turneringen og
undgå tab af rating. Omvendt kæmpede Jesper for at bevare den
spinkle føring og vinde turneringen med mindst en halv. I tidnøden
måtte Jesper ty til krav om remis efter samme stilling 3 gange og
den holdt hjem så turneringen blev vundet med beskedne 3 point.
Hele 4 spillere Allan, Henrik, Bjarke og Claus sluttede på 2,5
point og turneringens Skakdommer Willy måtte trække det tunge lod
at slutte sidst med 2 point.


I Basis 1 magede det sig sådan at der var topopgør mellem Johan og
Per Madsen i sidste runde og det blev også en langvarig
forestilling hvor Per i slutspillet havde en chance for at vinde
en bonde, men om det havde været nok til at vinde var uklart.
Johan holdt remisen og sejren med 4 point og Per tog 2. præmie med
3,5 point. Underdoggene Bent og Frank spillede en god turnering
mens Per Lysholm og Andrea havde en rigtig skidt turnering.


I Basis 2 lignede Verner længe den spiller der skulle slutte med
maksimum point, men i den sene aftentime smuttede der et halv
point mod Niels Christian så sejren til Verner kom i land med 4,5
point. Kavi er ny mand i klubben og i skak, spillede en god omgang
skak i sin første turnering og havde med 3,5 point bedre
korrektion end Børge som fik 3. præmien i Monradgruppen.


Tillykke til alle præmietagerne. Bjarke og Henrik står for
præmieuddelingen.


Den kommende mandag er det Pinse og da holder vi fri for skak i
klubben.


Mandag den 13. og 20. juni sluttes foråret af med Syddjurs
hurtigskak sommer 2022. Se invitationen og tilmeld inde i Skak.dk
eller til Willy.


Samme dage spiller Claus og Willy match om Klubmesterskabet efter
at Claus vandt i efteråret og Willy vandt i foråret.


Derefter holder vi sommerferie indtil Syddjurs Sommer emt 2022
spilles 1. til 5. august.  Der kan du også tilmelde dig inde på
Skak.dk eller til Willy.

 


Willy Møller Nielsen

Juni 2022 blev til kun 2 klubaftner og her valgte 12 spillere at
spille hurtigskak, mens Claus Nørregaard og Willy Møller Nielsen
efter afslutningen af Femmeren endelig fandt tid til matchen.


Per Madsen overtog efter lidt instruktion fra Willy
turneringsleder opgaven i hurtigskakken og klarede det fint.


Efter første halvdels 3 runder havde både Noa og Bent-Ole som de
eneste max 3 point. Ingen af dem klarede skærene i de sidste 3
runder. Per Madsen tabte i første runde men vandt de 5 sidste og 5
p. var nok til at besætte 1. pladsen. Ole Friis fandt
koncentrationen og vandt de sidste 3 og tog 2. præmien med 4,5 p.


Der var 2 ratingpræmier til spillere med under 1401 i rating. Her
var Bent Pedersen suveræn med 4 p. og Johan Cederfeldt tog 2.
præmien med 3 p.


Willy havde inviteret en golfkammerat Kurt Hove Andersen fra Kalø
med og han klarede sig fortrinligt mod god modstand med 2 p.


Rundetavlen kan ses under Egne Turneringer på hjemmesiden.

 

Claus og Willy har det med at spille lange partier, og denne match
var ingen undtagelse hvad det angår.


I lodtrækningen trak Claus de hvide brikker i første parti. Claus
stod lidt bedre igennem åbningsspillet, men centrum blev blokeret
hvorefter spillet blev flyttet til kongefløjen. Her vandt Willy en
bonde og stod derefter bedst. Willy tillod med yderligere en
bondegevinst afbytning til et slutspil med mange bønder og
uligefarvet løber og det forlængede partiet.


Kl. 00.15 efter omkring 80 træk havde Claus fået en fribonde som
Willy kunne holde fra at gå i forvandling med løberen og Willy var
vandret hele vejen rundt til dronningefløjen og var klar til
forvandling af A-bonden.


Her opgav Claus og måtte sætte sin lid til næste parti.

Parti 2 i matchen blev så med Willy bag de hvide brikker.
Partiet blev helt anderledes med et åbent spil med mange
afbytninger. Igen var det hvid der stod en anelse bedre gennem åbningsspillet, men materielt forblev stillingen lige selv om sort
havde problemer med at få rokeret.


Slutspillet endte ud som springerslutspil med en springer og nogle
bønder til hver. Claus pressede voldsomt på men måtte tage mod
remis da den sidste sorte bonde faldt. Willy havde stadig en
bonde, men der var spillet cirka 65 træk og kl. var 23.15 og der
var nok gode chancer for sort til at ofre springeren på den sidste
bonde.


Bjarke Hellemann må nu af med vandrepokalen som han vandt under
Coronapandemien.

 

Willy

Syddjurs hurtigskak – august 2022

Seks partier over to aftener
Hvor:   
Cafeen, Rosengården, Tingvej 22, 8543 Hornslet.
 
Hvornår:      
Parti 1-3: Mandag den 8. august
Parti 4-6: Mandag den 15. august
Spilletid kl.19 til ca. 21.30

 

Turneringsform: 
Der spilles i monrad-gruppe. Betænkningstiden er 18 minutter med tillæg på 3
sekunder per træk per parti.
Deltagelse er gratis og alle interesserede er velkommen til, at deltage enten 1 af
datoerne eller begge.
Spillere som ved tilmelding, kun kan spille den ene aften, bedes oplyse dette ved
tilmelding.
Der er beskedne præmier.

 

Tilmelding:
Du kan tilmelde dig hos Willy Møller Nielsen mobil 50592461
email:  willymn@gmail.com


Sidste frist for tilmelding er lørdag den 6/8-2022.

 

Vi glæder os til at møde jer!

 

Med venlig hilsen
Bestyrelsen i Syddjurs Skakklub